Lær at lave animationer

 

Ruten, punktet og animationen

 

Når mine jeg arbejder med animationer i Geogebra, er det faktisk kun "bundne" punkter og skydere, jeg sætter til at animere, dvs. at bevæge sig af sig selv uden jeg trækker i dem. Når et linjestykke skal bevæge sig, er det faktisk linjestykkets endepunkter, der skal sættes til at animere, og er det en cirkel, der skal bevæge sig, så er det cirklens centrum og evt. periferi, der skal programmeres til at animere.

Vil man opnå et helt bestemt udseende på ens animation kan det kræve en del overblik og matematisk indsigt for at finde ud af, hvordan man bygger konstruktionen op. Konstruktionsrækkefølge, objektdefinitioner, bevægelsesmønstre og modellering - alle fede emner i matematik - og meget oplagte i forbindelse med animationerne.

TUTORIAL: Lær at lave animationer

 

I Geogebra findes punkterne i 3 typer:

 

De frie (mørkeblå)

De bundne (lyselilla)

De låste (sorte)

 

Det er kun de bundne punkter, der kan sættes til at animere. De bundne punkter sidder på en rute (fx et linjestykke eller en cirkelperiferi), og kan så sættes til at "vandre" på denne rute.

 

På de lyselilla punkter, kan der sættes andre objekter fast, der derefter vil bevæge sig med punktet, når animationen tændes.

 

Det bundne punkt behøver ikke være synligt for at animere, og farven på punktet er også ligegyldigt, men et bundet punkt vil altid være lyselilla til at starte med.

BLIND MAKKER OPGAVER

 

Opgavens koncept er, at eleverne er sammen i makkerpar. De sidder overfor hinanden med hver deres computer. Den ene elev bygger en animation (eller evt. bare en geometrisk konstruktion), og fortæller løbende i mindste detalje, hvordan der skal konstrueres. Den anden makker må ikke kigge på makkerens skærm, men skal udelukkende ud fra forklaringerne konstruere det samme.

Det kan gøres sværere ved, at den blinde makker ikke må spørge om noget, men må gætte sig frem, hvis der er flertydige forklaringer.

Eleverne bruger deres fagsprog, lærer hinanden nye ting og inspirere. De kommer til at tænke metakognitivt over, hvordan deres forklaringer mon er tilstrækkelige og entydige. De får respons på deres forklaringer, og sammen hygger de sig med resultaterne af opgaven. De bliver lidt glade, når det lykkes at lave to ens konstruktioner.