Flytninger

Når vi taler om flytninger inden for geometrien, så handler det oftest om disse tre typer:


  • Drejninger
  • Spejlinger
  • Parallelforskydninger


I videoerne herunder vises det, hvordan disse flytninger laves i Geogebra.


Tutorial: Drejning


Videoen viser, hvordan man laver drejning i Geogebra.




















Tutorial: Spejling


Videoen viser, hvordan man laver spejling i linje i Geogebra.





















Tutorial: Parallelforskygning


Videoen viser, hvordan man kan parallelforskyde i Geogebra.
















Aktivitet 1: Genskab mønsteret via flytninger


Tegn og farv de tre polygoner her til venstre (yderst). Det er din start-fil.

Kun ved at anvende flytningsværktøjerne (drejning, spejling og parallelforskydning), skal du genskabe mønsteret fra billedet her. Du må gerne indsættes hjælpepunkter og hjælpelinjer, men husk at skjule dem til sidst. 








Aktivitet 2:


Lav et mønster, hvor du anvender flere af de kendte figurtyper. Lav flytninger med figurerne, så der opstår et flot mønster. Lav en flot, præcis beskrivelse af mønsterets opbygning, hvor du anvender dine fagord (fx. drejning, spejling og parallelforskydning.


Vores kendte figurtyper er bl.a.: 

  • Retvinklede, ligebenede og ligesidede trekanter
  • Romber, dragefirkanter, parallellogrammer, trapezer, kvadrater og rektangler
  • Cirkler, halvcirkler, kvartcirkler og ellipser
  • Regulære polygoner, som fx femkanter, sekskanter og ottekanter



Aktivitet 3:


Find et mønster i din omverden og analysér det i forhold til flytninger. 


  • Hvilke grundfigurer består mønsteret af?
  • Hvordan er de flyttet?
  • Hvis der er drejning, hvor mange grader er der så drejet? Og om hvad?
  • Hvis der er parallelforskydning, hvor langt er der så parallelforskudt? Og i hvilken retning?
  • Hvis der er spejlet, hvad er der så spejlet i?



Aktivitet 4:


Lav en beskrivelse af dette flisemønster fra Dyrehavsbakken (se venstre for), og indtegn det derefter i Geogebra. Prøv om du kan nøjes med at indtegne de 3 grundfigurer og derefter konstruere resten udelukkende med flytningsværktøjerne (se aktivitet 1).










Aktivitet 5:


Gækkebreve i Geogebra.

Her kan du se en tutorial, hvor jeg viser og forklarer, hvordan du kan lave et gækkebrev i Geogebra med spejlingsværktøjet.


Lille spejlingsforløb på Geogebratube:

(Klik på filtitlerne herunder, så åbnes arbejdsark på Geogebratube)


Undersøg spejling af punkter



Undersøg hvor spejlet ligger med punkter



Tegn spejlingsfigurer



Drejningsblomster


Her er en lille aktivitet, hvor eleverne på mellemtrinnet kan lave nogle flotte Geogebra drejningsblomster. På skærmbilledet herunder ses, hvordan filen skal bygges op. Under skærmbilledet er en film med en masse flotte elevprodukter fra min 5.klasse, der har arbejdet med alle flytningstyperne.

Drejningsblomster i hånden - elevprodukter


Eleverne tegnede en skabelon på et stykke karton og tegnede udenom på et stykke blankt papir. Så stak de en nål ned i skabelonen og drejede denne rundt med nålen som omdrejningspunkt. På skabelonens nye placering tegnede de rundt om igen. Dette forsatte de med og farvelagde til sidst deres mønster.

Design dit eget flag

Design dit eget flag (8.klasse)


(Tværfagligt med dansk - følgebrev og matematisk argumentation)


Eleverne skal designe og tegne deres eget flag. De skal anvende både drejninger, spejlinger og parallelforskydninger i deres flag.

Tegningen af flaget (som kan laves både i Geogebra og i hånden) skal præsenteres sammen med en skriftlig beskrivelse (en form for følgebrev), hvori eleven redegører for, hvor i flaget de tre flytningstyper er anvendt. Eleven kan endvidere komme ind på symmetriforholdene i flaget i brevet.

Flagtegning og følgebrev præsenteres for klassen som en helhed.

Påskeæg i Geogebra (mellemtrin)


Her bruges spejlingsværktøjet til at spejle figurer i x- og y-aksen.

I videoen fortæller jeg også, hvordan punkter, linjer og navne skjules og hvordan figurer farves og lægges i lag uden på hinanden. Det er godt at vide til mange af mine Geogebraprojekter.


Videoen er med lyd.