Træk spor


ALLE KLASSETRIN • ANIMATIONEN TRÆKKER SPOR EFTER SIG • SE BEVÆGELSESMØNSTRE


Jeg har lært elever helt ned til 1.klasse at lave animationer, der trækker spor. Om man på det stadie vil kalde det "mønsteranimationer" må være et spørgsmål om definitioner, men begejstringen hos børnene, når de opdager den funktion i programmet med "træk spor" sammen kædet med animationerne er uvurderlig. Jeg oplever, at hvis man arbejder med dette som noget af det første overhovedet i programmet, så har man elevernes interesse mange år endnu. Jeg oplever børn, der går frivilligt hjem og "spiller Geogebra". Jeg oplever en motivation for at øve sig og finde på.

TUTORIAL: Træk spor


Ved højreklik på langt de fleste objekter - og i hvert fald alle de basale), kan man vælge at slå funktionen "Tænd spor" til på objektet.

Herefter vil man se sporet fra objektet, hvis dette flyttes. De fleste spor vil have samme farve og form som objektet. Et rødt polygon trækker altså et rødt spor.

En god udfordring til at øve


Prøv at lave OL-ringene. Min 2.klasse kunne det forholdsvis let, da de lige havde forstået de få tekniske ting omkring at trække spor med punkter.

Løsning: Sådan laves OL ringene


Hvis det driller, så kan her ses lidt hint til at få OL ringene lavet.